Raavare.com: Fremtidens Markedsplads for Unikke Madbrands
17-03-2022 18:14
Vi er efterhånden kommet godt ind i det nye år, og foråret er over os - hvilket vi jo er ret vilde med. Det betyder også, at vi har haft tid til at tænke over, hvad der nu skal ske. Raavare.com har haft en flyvende start i 2021, og alt det gode fra sidste år skal vi selvfølgelig have med videre, men det betyder ikke at det skal stoppe der.
Flere unikke madbrands
Vores fokus er stadigvæk rettet mod madbrands - både dem der allerede et signet op og godkendt, og dem vi håber på snart at se. Vi vil fortsat søge efter og evaluere nye brands vi finder, og fortsat kun lukke dem ind, hvor vi med en god smag i munden (bogstavligt talt og billedligt) kan sige, at de er enestående.
Samtidig vil vi have fokus rettet mod at skabe en høj transparens for madelskere, og det betyder, at vi de næste måneder implementerer to tilføjelser - badges og anmeldelser. Hvordan det helt præcist kommer til at fungere er ikke fastlagt, men ideen er at gøre det nemmere at forstå hvilke brands, der står for hvad.
Vi udvider til endnu flere postnumre
Vi startede ud med, at test konceptet af i hjertet af København - postnumrene 1050 til 2500 - og har siden også tilføjet 2720. Men det betyder jo ikke, at vi skal stoppe der, så vi har valgt at udvide leveringszone til hele Danmark med vores fragtpartnere af pakkepost.
Brand badges
Det kan være lidt svært nogle gange, at helt forstå hvad et brand står for - altså etisk, bæredygtighedsæssigt osv. Selv økologi. Det gælder også for madbrands. Det vil vi gerne gøre lidt lettere, og derfor introducerer vi "badges", som vi har valgt at kalde det.
Det kan hjælpe dig med at svare på spørgsmål som for eksempel:
- Gør brandet en ekstra indsats for bæredygtighed?
- Er brandets varer lavet på biodynamiske principper?
- Hvor kommer råvarerne fra?
- Er sundhed en central del af brandets mission?
Ærlige brandanmeldelser
Raavare.com udgiver og opdaterer løbende anmeldelse af de produkter, der findes på platformen. Vi giver vores ærlige mening om brandets produkter, og hvad du kan forvente. Vi kommer ikke til at skrive anmeldelser, der hænger et dårligt brand med dårlige produkter ud. Det gør vi ikke af to årsager.
Hvis vi ikke kan stå inde for et brand, så kommer det ikke på Raavare.com. Vi optager kun de bedste.
Hvis vi ikke kan stå inde for et brand, så kommer det ikke på Raavare.com, og så skriver vi heller ikke en anmeldelse. Madmagere, madiværksættere og landbrug forsøger alle at skabe noget nyt, og nogle gange kan man ramme ved siden af i starten. Det er en del af processen, og vi synes ikke nogen skal straffes for deres kreativitet og mod til at gøre noget nyt. Men så er det måske også lidt for tidligt at sælge deres produkter.
Så det er egentligt det, der optager vores tid i 2022. Hvad end der skal til for at skabe fremtidens markedsplads for bæredygtige og unikke madbrands.
Hvis du vil følge med på rejsen og samtidig modtage nyheder om nye brands og eksklusive tilbud, så tilmeld dig vores nyhedsbrev eller følg os på instagram (@raavaredotcom). Vi sender nyhedsbreve højst 2 gange om måneden, og selvfølgelig kun hvis vi mener, at det kan være relevant for dig.