Permatopia Karise

Permatopia Karise


Lokation: Karise, Sydsjælland
Stiftet: 2012
Stiftere: Permatopia Bofællesskab


"Karise Permatopia er et bo- og arbejdsfællesskab, et bæredygtigt, økologisk og selvforsynende fødevaresystem. Hvor alle er samlet om en fælles vision om en meningsfuld hverdag, hvor beboerne samskaber et bæredygtigt liv og en regenerativ omstilling."

Permatopia Karise er et bæredygtigt, økologisk og selvforsynende landbrug med tilhørende bo- og arbejdsfællesskab. Permatopia i Karise skaber et bæredygtigt liv og fremmer en regenerativ omstilling af landbruget. Bestil deres friske frugt og grønt gennem Raavare.com

01


Et bæredygtigt liv og et regenerativt landbrug

- Permatopias fremtid som selvforsynende landbrugsfællesskab -

Du kører ned ad grusvejen mod en gammel firlænget gård beliggende i Sydsjællands idyl - endnu mere præcist et stenkast udenfor Karise. På højre side har du klynger af Permatopias boliger, hvor beboerne bor og lever sammen. På venstre side har du landbrugets mark og tunneldrivhuse proppet med saftige tomater og agurker. Landbruget fungerer som bo- og arbejdsfællesskabets egen køkkenhave, men en del finder også sin vej til Københavns bedste restauranter. Fra Michelin til den uformelle madbar.

Ideen med det hele er, at landsbyen (som beboerne kalder det) skal være 100% selvforsynende. I dag og om 20 år. Derfor drives landbruget også økologisk og regenerativt. Regenerativt i den forstand, at man arbejder for at bringe dyrkning af markerne og bedene i 'samklang' med det økosystem, som mennesker og landbrug er en uadskillelig del af.

På mange måder er Permatopia i Karise et åndehul. For mennesker, ja, men absolut også naturen. En gennemtænkt permakultur, hvor en vindmølle sørger for el, et pilerensningsanlæg sørger for markens gødning, og en gårdbutik forsyner beboerne med mad. Grøntsagerne hos Permatopia er dyrket af Permatopias egne beboere og lever op til alle økologiske regler – og mere til. Det her er en af de steder, hvor økologiske grøntsager er et absolut minimum, og alt derover er den klare ambition.

02

03

Selve landbruget er Permatopias naturlige omdrejningspunkt i forhold til selvforsyning. Målsætningen er at skabe et regenerativt landbrug, der kan sikre en bæredygtig fremtid for Permatopia som landbrugsfællesskab. Gården er efterhånden blevet ret populær blandt beboerne - men også blandt en håndfuld udvalgte københavnske restauranter for deres enestående økologiske friske grøntsager. Uden at sætte navne på kan vi med god samvittighed sige, at Permatopia servicerer nogle af Københavns bedste restauranter med friske råvarer. Og nu også gennem Raavare.com.

På landbrugsområdet af Permatopia arbejdes der imod en bæredygtig og permakulturel måde at varetage og bruge Permatopias jord på. Altså en model hvor hele landbruget er rart at arbejde i, enestående smukt at se på og inspirerende at færdes i. En tiltrængt kilde til mental afslapning for mennesker - men også for naturen. Mental afslapning for naturen... Det var nok første gang, du hørte den.

Permatopia er også et sted, hvor der er et stærk bånd mellem menneskerne i den lille landsby - som beboerne kalder det. Man kan ikke lade være med at tænke på, om det måske er beboernes dybe involvering som både aftager og dyrkere af jorden, der er ‘the secret sauce’. Måske.

Med deres idealistiske tilgang til både liv og grøntsager var det en 'no brainer', da vi rakte ud til dem i første omgang. Permatopia er en gruppe af passionerede mennesker, hvor vi kan se mange af Raavare.com's idealer skinne igennem. Så de skulle selvfølgelig ikke kun have deres enestående grøntsager for sig selv. Nu kan du også få Permatopia Karises økologiske friske grøntsager og frugt leveret til døren hele året. Eller det årstiderne tillader naturligvis. Vi afhenter hos Permatopia Karise på samme dag, som vi leverer til vores fantastiske kunder i hele København.

Hos Raavare.com er vi ret ellevilde over, at nu kunne tilbyde friske økologiske dagligvarer fra Permatopia til levering i hele København. Og måske er der lidt langt fra Kongens Nytorv til Karise, men vi kan klart anbefale en rundvisning på en af Danmarks nok mest interessante landbrug. For det er de, hvis vi selv skal sige det. Og det skal vi jo lidt. Velkommen til Permatopia Karise på Raavare.com.

01
Såning i det tidlige forår hos Permatopia i Karise, Sjælland
02
Grønne tomater i de uopvarmede tunneldrivhuse på gården

03
Beboerne på Permatopia samlet på en sommeraften i Karise


Permatopias varer på Raavare.com