Økologiske rabarber (500g)

28.50kr
inkl. moms
Køb mere og få mere. Som det bør være

Når du køber stort ind, så giver vi lidt igen.

  • Køb 4 eller mere for 25.00kr per stk

Denne vare er desværre

ikke tilgængelig

Vil du have besked, når den er tilbage?

Nuværende lager:
Et øjeblik… Varen er tilføjet
Råvarens oprindelse:
Karise (Sydsjælland)

Økologiske rabarber (500 g) er dyrket på de økologiske og regenerative marker hos Permatopia ved Karise på Sydsjælland - og nu kan du købe direkte fra dem gennem Raavare.com. Som en af forårets første råvarer til at dukke frem på marken, så er rabarberen næsten synonym med foråret for os. Men man skal være hurtig for rabarberen bliver ikke hængende, og når årstiderne skifter, så skifter rabarberen også udseende og syrlighed. Ikke til noget værre. Bare til noget anderledes.

Rabarber fra Permatopia håndplukkes på marken mindre end 24 timer før Raavare.com leverer dine dagligvarer til døren - uanset hvornår du bestiller. Friskere grønt får man simpelthen ikke uden egen køkkenhave.

Anvendelse/serveringsforslag: Rabarberen har en markant syre, der giver den karakteristiske smag, som vi forbinder med sommer. Og hvis du tilbereder den med en smule sukker, så kommer den virkelig til sin ret - selv for dem der ikke er til det syrlige. Økologiske rabarber fra Permatopia er generelt perfekte i supper, hjemmelavet saft, bagværk, kompot, grød og marmelade. Kun fantasien sætter grænser for de gastronomiske udskejelser med økologiske rabarber.

Opbevaring: Opbevar rabarber i grøntsagsskuffen. Her holder den sig i op til 7 dage. Du kan også komme rabarber i fryseren, men skær den i mundrette stykker først.

Nettovægt/nettoindhold: ca. 500 g

Ingredienser: 100% lokaldyrkede økologisk rabarber

Om producenten
Du kører ned ad grusvejen mod en gammel firlænget gård beliggende i Sydsjællands idyl - endnu mere præcist et stenkast udenfor Karise. På højre side har du klynger af Permatopias boliger, hvor beboerne bor og lever sammen. På venstre side har du landbrugets mark og tunneldrivhuse proppet med saftige tomater og agurker. Landbruget fungerer som bo- og arbejdsfællesskabets egen køkkenhave, men en del finder også sin vej til Københavns bedste restauranter. Fra Michelin til den uformelle madbar. Gennem Raavare.com kan du nu få Permatopia Karises økologiske friske grøntsager og frugt leveret til døren hele året. Eller som årstiderne tillader naturligvis. Vi afhenter hos Permatopia Karise på samme dag, som vi leverer til vores fantastiske kunder i hele København.